Ramasjang, en (ell. et). [rAma'∫ang] (muligvis af tyrk. ramadan (ramazan), fastemaaned, støjende festmaaned (m. tilknytning til Ramaskrig?); jarg.)

1) overgiven, løssluppen, støjende lystighed (af noget vulgær art) ell. dertil svarende sindstilstand; sjov; halløj; ballade. (i alm. anv. uden art.). Der er Ramasjang i Gaden. JMagnus.VA.16. han havde sagt, jeg var en Pige med Ramasjang (alm.: med Ramasjang i). Sødb.KP.102. Telegrammer om Ramasjangen i Rusland. Ekstrabl. 31/1 1905. 3.sp.4. en ungarsk Dans med Hvin og Ramasjang. Skjoldb.JJ.111. et Værk, der var startet under hele den tyrkiske Musiks Ramasjang, faldt til Jorden. Nathans.(Pol. 27/11 1927.11.sp.3). pift og ramasjang, se I. Pift 2.

2) (sj.) som (iron.) betegnelse for alt, hvad der (under visse forhold) hører med, er genstand for omtale; “(hele) komedien, musikken, pibetøjet”. i Biblen . . siges rent ud, at det er Forfængelighed hele Ramasjangen. SKoch.(Pol. 12/8 1934.10.sp.6).