*

5.1.09

Inger Christensen (1935 - 2009)

XV
De stiger op, planetens sommerfugle
i Brajcinodalens middagshede luft,
op fra den underjordisk bitre hule,
som bjergbuskadset dækker med sin duft.

Som blåfugl, admiral og sørgekåbe,
som påfugløje flagrer de omkring
og foregøgler universets tåbe
et liv der ikke dør som ingenting.

Hvem er det der fortryller dette møde
med strejf af sjælefred og søde løgne
og sommersyner af forsvundne døde?

Mit øre svarer med sin døve ringen:
Det er døden som med egne øjne
ser dig an fra sommerfuglevingen.

3 Comments:

Anonymous Anonymous said...

Så vemodig.
Takk for meddelelsen.

Ragnfrid

January 05, 2009 5:34 pm  
Blogger existential cowboy said...

Ja, R.I.P., jeg er glad jeg rakk å se og høre henne i Molde i sommer.

January 05, 2009 9:17 pm  
Blogger mrtn said...

Jeg fikk aldri sett henne på Molde. Synd. Jeg må lese Alfabet og Det igjen, når jeg får tid. De var begge to utrolig viktige for meg.

January 06, 2009 1:46 am  

Post a Comment

<< Home